Generelle oplysninger
Om enheden
Den trådløse enhed, der er beskrevet i denne vejledning, er
godkendt til brug på EGSM 900- og 1800 MHz-netværk.
Kontakt din tjenesteudbyder for at få yderligere oplysninger
om netværk.
Der kan være forudinstallerede bogmærker og links til
websteder fra tredjeparter på enheden, og du kan muligvis
få adgang til websteder fra tredjeparter med enheden. Disse
websteder er ikke tilknyttet Nokia, og Nokia hverken
godkender eller tager ansvaret for dem. Hvis du opretter
adgang til sådanne websteder, skal du tage forholdsregler
med hensyn til sikkerhed og indhold.
Advarsel:
Enheden skal være tændt, for at alle andre funktioner end
alarmfunktionen kan bruges. Tænd ikke enheden, når
anvendelse af trådløse enheder kan forårsage forstyrrelser
eller fare.
Når du bruger denne enhed, skal du overholde alle love og
respektere lokal skik og brug samt andres privatliv og
rettigheder, herunder også ophavsrettigheder. Ophavsretlig
beskyttelse kan forhindre, at visse typer billeder, musik og
andet indhold kopieres, ændres eller overføres.
Tag sikkerhedskopier, eller før en skriftlig protokol over alle
vigtige oplysninger, der er gemt på enheden.
Ved tilslutning til andet udstyr er det vigtigt at læse
sikkerhedsforskrifterne i brugervejledningen til det udstyr,
der skal tilsluttes. Tilslut ikke produkter, der ikke er
kompatible.
Billederne i denne vejledning kan se anderledes ud end på
enhedens skærm.
Andre vigtige oplysninger om enheden finder du i
brugervejledningen.
Netværkstjenester
Du skal være tilmeldt hos en udbyder af trådløse tjenester for
at kunne bruge enheden. Nogle funktioner er ikke
tilgængelige på alle netværk. Andre funktioner kræver
muligvis, at du indgår særlige aftaler med din udbyder, før
du kan bruge dem. Netværkstjenester medfører overførsel af
data. Kontakt din tjenesteudbyder for at få oplysninger om
priser på dit hjemmenetværk og på andre netværk. Din
tjenesteudbyder kan oplyse dig om priserne.
Din tjenesteudbyder kan have anmodet om, at bestemte
funktioner på enheden slås fra eller ikke aktiveres. Hvis dette
er tilfældet, vises funktionerne ikke i enhedens menu. Nogle
elementer på enheden kan også være tilpasset, f.eks.
menunavne, menurækkefølge og ikoner.
Support
Hvis du vil lære mere om, hvordan du bruger produktet, eller
hvis du er i tvivl om, hvordan din enhed skal fungere, kan du
få hjælp i brugervejledningen eller på supportsiderne på
www.nokia.com/support eller på dit lokale Nokia-websted
eller på www.nokia.mobi/support via en mobilenhed.
Hvis dette ikke hjælper, kan du gøre følgende:
•
Genstart enheden: Sluk enheden, og tag batteriet ud.
Vent cirka et minut, indsæt batteriet igen, og tænd
enheden.
•
Gendan de oprindelige fabriksindstillinger, som det er
forklaret i brugervejledningen.
Hvis dette ikke løser problemet, skal du kontakte Nokia for at
få telefonen til service eller reparation. Se www.nokia.com/
repair. Du skal altid sikkerhedskopiere dataene på enheden,
inden du sender den til reparation.